Dagen i dag giver mig forår i maven. Der er plus grader, solen skinner og jeg har lige set de første vintergækker i min have. Luk foråret ind og lad forårsglæden sprede sig. Jeg kan ikke lade være - kan du?
Pluk vintergækkerne ind og sæt dem i små vaser, små flasker eller hvad du ellers har. Sæt dem på en bakke eller på et lille fad sammen med et par hvide bloklys.
Du kan også grave en "dusk" vintergækker op - rense den for jord, og sætte "dusken" af vintergækker i en flot glas skål. Løgene og rødderne er mindst lige så dekorative som vintergækken.
Rigtig god fornøjelse. Håber du tager dig tiden til at lukke foråret ind.
Mange blomsterhilsner fra
Annie Dorthe Sandholm