Blomsterinspiration

Blomsterinspiration

Inspiration - Hvor får du den fra?

Tænker du ikke nogle gange... ”Hvor mon de får deres inspiration fra, de kære kreative mennesker?”

Det spørgsmål får jeg faktisk ret ofte.

Og, tjaa… inspiration kan jo være mange ting. Det vigtigste er nok, at man har øjne og ører åbne og lader fantasien lege.

Det sjove er faktisk, at hvad der er inspiration for mig, ikke nødvendigvis behøver at være inspiration for dig. Øjne ser jo forskelligt, alt efter hvor vi har vores fokus og ikke mindst hvad der er vores interesse.

I dag får du en lille sjov inspiration fra mig og guderne må vide hvorfra jeg fik idéen til den. Måske fra en indkøbstur, på jagt efter friske grøntsager til vores aftensmad. Eller måske, at det bare var fordi jeg hader at spise rosenkål og tænkte, at de da måtte kunne bruges til noget med blomster i stedet.

Hvis du har lyst til at lave en rosenkålskugle - skal du bruge følgende: en oasiskugle, rosenkål og buksbum ”snipper”.

Og hey, apropos inspiration…

Jeg holder juleworkshops her i november og december i mit eget blomsterværksted. Skulle du få lyst til mere inspiration, så er du hjerteligt velkommen hos mig. Du kan læse mere her: Juleworkshops 2014

Min nye E-bog, ”JULEDEKORATIONER på den nemme måde” kunne måske også give dig lidt nye idéer til julen. Tjek den ud her.

Mange inspirerende tanker fra

Annie Dorthe Sandholm Blomsterinspiratør