Blomster på den nemme måde
Hvad gør du når du køber en buket blomster? Sætter den i en vase med vand? (det er i hvert tilfælde dét man som regel gør ikk’?)
Kunne du ikke nogen gange ønske dig lidt inspiration til at gøre noget anderledes med din buket?
Jo, det tænkte jeg nok :-)
Så derfor får du lige et lille fif til hvordan du hurtigt og nemt kan forvandle din helt almindelige buket til noget helt andet end “den sædvanlige “.
Her har jeg brugt nogle små firkantede glas, men det kan jo også være små sennepsglas eller hvad du nu har - bare husk på at det er godt med et ulige antal - og så er det altid godt at placere det samlet og stille et lys sammen med. Et godt rustikt bloklys tager sig ofte lækkert ud sammen med det.
Men hov - inden du snart hopper videre til noget andet her på cyberspace - så læs lige dette her - for dét er bare hammer godt syns jeg! Og så er det dokumenteret:
Blomster gør dig lykkelig! Nyere forskning ved The State University of New Jersey viser, at det at omgive sig med blomster gør dig til et gladere menneske. 10 måneder fulgte forskerne en gruppe personer, der både levede med og uden blomster i deres hjem i perioden. Den omfattende undersøgelses konklusioner var bl.a., at blomster har en øjeblikkelig effekt på vores lykkefølelse. Alle testpersoner smilte oprigtigt og oplevede en følelse af taknemmelighed, når de modtog en buket blomster – uanset hvor i verden de var fra, eller hvilken alder de havde.
Kilde: www.isabellas.dk og hele afhandlingen kan du læse her: The State University of New Jersey
Jeg siger bare YES! (for det er nemlig dét jeg altid har gået og tænkt og det er bl.a dét der giver mig lyst til at inspirere dig til at have blomster i hjemmet).
P.S. Ikke nok med at det nu er dokumenteret at blomster rent faktisk gør os lykkeligere- så oplever jeg at flere og flere får interesse for det nære i livet. Det er jo hot at hækle, dyrke yoga og hygge i hjemmet - OG der er blevet meget større interesse for selv at lave smukke og personlige blomsterarrangementer. Denne stigende interesse mærker jeg også hosblomsteridéer.dk - og det gør mig glad i skraldet! For jeg ved selv hvor meget godt det gør.
Mange glade blomsterhilsener fra
Annie Dorthe Sandholm Blomsterinspiratør
Bliv mere inspireret på www.blomsterideer.dk